søndag den 10. juni 2012

Opgave 3: Fortælling med tekst og billeder

Kyllingen
Der var engang en lille kylling, som boede sammen med en masse andre dyr.
Den så ikke helt ud som dem, og spurgte derfor den kloge bamse hvorfor det var sådan.
Den kloge bamse fortalte at det var fordi at de alle var forskellige dyr, og derfor ikke lignede hinanden. Men den kloge bamse fortale noget mere.
Han sagde: ”Når du bliver stor kylling, så får du nogle flotte brune fjer, i stedet for de gule bløde dun du har nu. og du bliver til en fin høne!
”Aahh”h sagde kylling, kan det nu passe? ”Ja” sagde den kloge bamse, ”det er så sandt som det er sagt!”
Det ville kylling se med sine egne øjne, og besluttede sig for, at finde nogle høns.
Den tog hjemmefra for at se, om der virkelig var kyllinger som var store, og med brune fjer.
Men det var ikke så let at finde nogen.
Den mødte en stor dreng, som den kunne spørge om vej. Han sagde ”den vej” og pegede i den retning som kyllingen skulle gå. ”Tak” sagde kylling og gik videre.



”Shhhhhh!” Kylling kunne høre en lyd….! GOK GOK! Og sørme om der ikke var en hønsegård! Og der var nogle store flotte høns!
Kylling ville ind for at hilse på dem, men hønsene var ikke så venlige.


Faktisk så de lidt sure ud! Nej meget sure!! Kylling blev lidt bange, og ville hjem til alle de alle de andre dyr, som ikke så sure ud.





Men vejen var lang og kylling blev træt. Heldigvis kom der en flink mand med en masse skraldeposer, og spurgte om den ville have et lift! Og det ville kylling gerne! J




Hjemme igen fortalte kylling den kloge bamse om sine oplevelser, og de sure høns.
Og den lovede bamse , at selv om den en dag blev til en stor høne, ville den ikke være sur, men altid se glad ud!

torsdag den 7. juni 2012

Modul 3: Mediepædagogik
OPGAVE 2: Øvelser i PaintNet:

Øvelse 1:
Første øvelse jeg går i gang med er collage opgaven.
Jeg har brugt en del timer efterhånden, og kan IKKE finde ud af at få det til at virke. Så jeg bruger min første livline, og kontakter Henriette. Og hun kan hjælpe mig. Men synes stadig ikke helt det virker som jeg gerne vil have, og googler mig frem til en super beskrivelse, der er delt i to film, og som hedder:
og
Jeg følger slavisk hans instruktioner, og så går det.
Tror jeg….
Jeg finder billeder på http://www.flickr.com/creativecommons/by-2.0/ og synes alt virker fint. Indtil jeg vil sætte de klippede ting på baggrunden…
De er så små, at det nærmest er umuligt at se hvad det er! Men jeg lægger ind hvad jeg har lavet, - også den første collage, hvor jeg bare har lagt billeder ind.
Et sjovt projekt som kræver en del tid. Lærer man først programmet at kende, tror jeg, man kan lave mange sjove og flotte billeder.
Men skal det bruges i pædagogisk arbejde kræver det, at pædagogen er fortrolig med paint.net.
Billederne jeg har brugt er:
Jgoge                                 Nick…                                                      Fred_v        
Enokson                           Orange…                                                Nicola…
photosteve101                 Robert…                                                  Digital…
Jamesongravity's photostream                                                       photosteve101

 Første forsøg blev ok. At gøre billederne transparente er endnu ikke lykkedes mig...
 Andet forsøg. Jeg prøver med billeder fra flickr, men skal jeg bruge et som baggrund, synes jeg de er meget små..!
Og her er så et af mine egne fotos fra Rom. Og nej det er ikke insekter som flyver rundt i luften, men et ikke heelt vellykket forsøg på at klippe billeder fra flickr, som så er sat ind. Det udklippede er jo nærmest mikroskopisk i forhold til billedet...
Hmm det kræver vist lidt mere øvelse....





Øvelse 2:

Lidt lettere at gå i gang med øvelse 2, da jeg nu har fået lidt (omend meget lidt..) indsigt i paint.net.
Igen noget som ikke vil helt som jeg vil.. Men nå, her er mit bud på øvelse to:

Her det oprindelige foto som jeg har beskåret.





Fotoet er blevet gråt, og en smule kedeligt! Men måske en fed måde, hvis man vil fremhæve enkelte detaljer i et billed...!




Skoene med kontrast! Nu er det pludselig blevet et fedt billed!






Og nu med farve!







Et forsøg på en Warhol-kylling kom til at se sådan ud! Jeg har googlet mig frem til en rigtig god manual på nettet: http://www.youtube.com/watch?v=TyyrxYknyTw
Og sådan blev det færdige resultat:

 Hermed det færdige resultat! Et sjovt med tids og for mig tålmodighedskrævende projekt...!!

I sidste øvelse i denne opgave, har jeg stadig brugt kylling som mit motiv. Og det er blevet til fine billeder! Der er rigtig mange muligheder med paint.net, men det tager tid at blive fortrolig med det. Manualen fra Skolekonsulenterne.dk synes jeg er en smule uoverskuelig. For mig har det været lettere at finde forskellige sider på nettet, og så have dem kørende, mens jeg selv har været aktiv ved siden af. Men her er kylling i forskellige varianter:


    

torsdag den 8. marts 2012

Traditioner i forandring

Tekst 3: Sms’er ødelægger ikke sproget
”Sprog kan være mange ting. I Nudansk Ordbog er forklaringen; et system af lyde eller skrifttegn, som kombineres efter visse regler, og som mennesker bruger til at udtrykke sig med.”
Sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund mener at folk sjusker med sprog og tegnsætning, når de skriver sms og til dels mails (Sms-sproget). Men mener samtidig ikke at det påvirker vores traditionelle tale og skriftsprog, da det er en helt anden sprogtype.
Han beretter også at nogle ord og vendinger skifter betydning gennem generationer.  Eks: Lempfældigt, før: Omhyggeligt, nu: Sjusk!
Teksten beretter også om sprogudviklingen og slang, som bruges i dag. Og så indeholder den en del links (lænker J) til forskellige ordbøger på nettet.
-
Sproget er foranderligt. Det har det ifølge teksten altid været.
Sms-sproget som beskrives i teksten erstatter ikke det danske sprog. Det er i høj grad børn og unge som bruger det.
”8210”-attituden og sproget er et fænomen som lige nu er oppe i tiden. Og det er langt fra alle børn og unge som er hoppet med på den vogn! Bred ymer og knæhøj karse var nogle af de udtryk som gjorde indtryk i 80’erne. Men bruger vi dem i dag, glor børnene fuldstændigt uforstående på os!
Jeg mener det er udviklende at lege med sproget. Jeg er overbevist om, at børn og unge godt kan holde ”retskrivningssproget” og sms-sproget adskilt. Og så er spørgsmålet alligevel, om der om 50 år alligevel har sneget sig noget slang ind i det danske sprog!

Traditioner i forandring

Tekst 2: Børns Vilkår: Børn og unges digitale liv
Handler om hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn på vej i den digitale verden. ”Børn og unges sociale liv, leves i høj grad i cyperspace. Her skaber de venskaber og holder sig opdateret i kammeratflokken, og derfor er de også socialt afhængige af disse.” Dog er det stadig vigtigt at forældrene viser dem på vej, for ”selvom børnene måske ved mere om de nye medier, er det jer, der har erfaringerne, så vis dem vejen.” Teksten lægger op til at forældre støtter, er nysgerrige, lader sig inddrage og lærer sammen med barnet om den digitale verden.
-
Det er vigtigt at forældre/ voksne har forståelse for, at det at ”være sammen” ikke kun gælder face to face længere. Med sms, facebook mm er vennerne tæt på hele tiden. Der behøves ikke længere at laves aftaler om hvor og hvornår der er tid til at ses. Ludo er nærmest udkonkurreret af spil over internettet, hvor man ikke kun spiller, men også kan snakke sammen samtidig.
Jeg mener begge dele er vigtige. Vores verden er foranderlig, og dermed også måden vi er sammen på. Jeg tror dog at vi som voksne bør holde nogle traditioner i hævd, for stadig at minde om, at den fysiske kontakt er vigtig for sjælen.
Og selvom børn skal have lov til deres eget liv i cyperspace, så skal vi stadig være med på sidelinjen. Med internettet, facebook og andre sider, har børn fri adgang til nærmest hele verden. –Og den til dem!

Traditioner i forandring

Tekst 1: Emma Gad: Livet udenfor hjemmet
Teksten fra 1918 Høflighed. Den beskriver hvordan mennesker forandring, stadig skal bevare respekten for andre. Tiden i hjemmet afløses mere og mere af:
 Teatre og Koncertsale for ikke at tale om Forlystelsesetablissementer og Fortovskafeer spiller i vore Dage en saa uhyre Rolle for Folk, at det i mange Henseender har forrykket Omgangstonen fra den Tid, hvor omtrent alt Samkvem var baseret på Hjemmenes Selskabelighed.”
Telefonen har gjort sit indtog, og ingen ”undlader sig af at benytte sig af dette tyranniske men uundværlige Hjælpemidlet i Samkvemmet.” Herefter er nøje beskrevet en række ordrette forslag til, hvordan man håndterer forskellige situationer, når telefonen ringer, mest høfligt.
Slutteligt er opførslen under besøg i teatret beskrevet: ”Gaa altid ind paa Deres Række med Ansigtet vendt imod de der Siddende, som altsaa har den Ulejlighed at rejse sig for Deres Skyld.
-
Jeg har valgt denne tekst, dels fordi jeg ikke tidligere har læst Emma Gad, og dels fordi jeg er nysgerrig efter at høre hvad hun kan bidrage med i forhold til traditioner i forandring.
Noget der er i øjenfaldende i teksten er, at der for næsten 100 år siden var en bekymring i forhold til det nymodens hjælpemiddel, som var blevet introduceret, nemlig telefonen. Frygten for at den ville lade folk glemme det, at være høflig, og bevare respekten for andre.
Er det ikke samme mønster i dag, når vi taler mobiltelefon?
En anden ting er det at huske at vigtigheden af at være høflig. Der er givet nøje forslag til, hvordan man er høflig overfor andre. Teaterseancen, hvor høfligheden nærmest afløses af at være ydmyg…
Hvor der for ca 100 år siden var for meget, er der så for lidt i dag?

tirsdag den 22. februar 2011

Børns vittigheder

Børns vittigheder:
Forleden fik jeg besøg af Laura på 8, som har været i dagpleje hos mig.  Jeg spørger hende om hun kender nogle vittigheder, og efter en god lang tænkepause siger hun så:
”Alle børn kom over vejen, undtagen Peter, han manglede en meter” –efterfulgt af et latteranfald!
Jeg griner med hende, og spørger hvor hun har hørt den. ”I skolen” svarer hun. Jeg spørger hende om hun kender en mere, -igen tænkepause, inden hun svarer: ”NEJ, men jeg kan lave en drengearmbøjning, vil du se??”

Mine egne børn sidder i sofaen og snakker. Jeg spørger dem om de ikke kan fortælle mig en vittighed, og Theis (14) lægger ud med at spørge: ”Ska den være fræk eller sjov??” Derefter siger han:
”Hvad giver skotterne hinanden til jul?? –Hånden!”
Anna: ”Den forstod jeg ikke”
Theis: ”Det fordi de er så nærige!!!”

Theis: ”Alle børn hed Anna, undtagen Claus, han hed Jørgen”

Jeg: ”Ej fortæl mig nu en vits”
Theis og Anna: ”Lakritzzz  uuuuhhhhhh  -vi ka bare det der….!
De griner, kigger på hinanden, og klapper hinanden i hånden….

Tydeligvis er det ikke vittigheder de tænker på lige nu, men Anna kommer alligevel i tanker om en:

To blondiner havde hver deres hest, men kunne ikke kende forskel på dem. Først klippede de manen kortere på den ene, men den groede ud igen. Derefter klippede de halen kortere på den anden, men den groede ud. Så pludselig siger den ene: Nu ved jeg det, den sorte er højere end den hvide!!